Skriv til os
Har du spørgsmål eller ønsker du at få et uforpligtende tilbud på din opgave?
Skriv din besked via formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Du kan også kontakte os direkte via nedenstående email eller telefonnummer:
Hos A/S Skræps Vognmandsforretning af 1927 sælger vi fyrings- og dieselolie af høj kvalitet. Vi har mange års erfaring og leverer til hele Fyn og øerne – herunder Svendborg, Odense, Faaborg, Nyborg og omegn. Vi transporterer fyrings-og dieselolien i egne tankvogne, og vi tilbyder en pålidelig forsyningskilde af høj kvalitet til både private og erhvervskunder.
Vi er stolte af at levere brændstofprodukter, der opfylder de behov du måtte have – om det gælder opvarmning af dit hus eller bygning, transport, drift af maskinpark eller andre industrielle formål.
Diesel B7 DeLuxe er et brændstof med et meget lavt svovlindhold. Brændstoffet udmærker sig blandt andet ved at have særdeles gode antændelsesegenskaber, angivet ved cetantal og cetanindeks, samt kuldeegenskaber tilpasset årstiderne.
Diesel B7 DeLuxe anbefales til alle typer dieselmotorer. Dieselen bruges til vejtransport, hvor driftssikkerheden er vital, og hvor udstødningsgassernes renhed er af betydning for det omgivende miljø.
Diesel B7 DeLuxe er tilsat en unik additivpakke, der er udarbejdet under hensyntagen til, at der er tilsat biodiesel. Additivpakken har aktive ingredienser, der forhindrer belægninger i dyser. Ydermere er det med til at opretholde en god forbrænding, som minimerer brændstofforbruget og røgudviklingen. Der sikres minimal skumdannelse ved tankning, og en meget effektiv rustinhibitor beskytter brændstofsystemet mod korrosion.
Diesel B7 DeLuxe opfylder den europæiske dieselstandard EN 590. Diesel B7 DeLuxe er tilsat op til 7 procent biodiesel, som opfylder kravene i den europæiske standard EN 14214.
Tilsætningen af biodiesel gør, at der skal være ekstra opmærksomhed på at forhindre, at der kommer vand i opbevaringstanke og brændstoftanke for at undgå dannelse af mikroorganismer.
Diesel B0 DeLuxe er et brændstof med et meget lavt svovlindhold. Brændstoffet udmærker sig blandt andet ved at have særdeles gode antændelsesegenskaber, angivet ved cetantal og cetanindeks, samt kuldeegenskaber tilpasset årstiderne.
Diesel B0 DeLuxe anbefales til alle typer dieselmotorer. Dieselen er velegnet til brug i entreprenørmaskiner, hvor driftssikkerheden er vital, og hvor udstødningsgassernes renhed er af betydning for det omgivende miljø.
Diesel B0 DeLuxe er tilsat et additiv, som er udviklet i samarbejde med motorfabrikanter for at give optimal drift af moderne dieselmotorer. Additivet forhindrer belægninger i dyser og medvirker dermed til at opretholde et minimalt brændstofforbrug og røgudvikling.
Endvidere sikrer additivet minimal skumdannelse ved tankning. Den meget effektive rustinhibitor beskytter brændstofsystemet mod korrosion. Tilføjelsen B0 betyder, at der ikke er tilsat biodiesel til dette produkt. Produktet er ikke tilsat farve.
Diesel B0 DeLuxe opfylder den europæiske diesel standard EN 590.
Landbrugsdiesel DeLuxe er et brændstof med et meget lavt svovlindhold; produktet er ifølge dansk lovgivning tilsat grøn farve. Brændstoffet udmærker sig blandt andet ved at have særdeles gode antændelsesegenskaber angivet ved cetantal.
Kuldeegenskaber ændres afhængigt af årstiden. Vær derfor opmærksom på leveringstidspunktet, hvis landbrugsdiesel skal bruges om vinteren.
Landbrugsdiesel DeLuxe anbefales til alle typer dieselmotorer. Dieselen er velegnet til brug i landbrugssektoren, hvor driftssikkerheden er vital, og hvor udstødningsgassernes renhed har betydning for det omgivende miljø.
Landbrugsdiesel DeLuxe er tilsat et additiv, som er udviklet i samarbejde med motorfabrikanter for også at give optimal drift af moderne dieselmotorer. Additivet forhindrer belægninger i dyser og medvirker dermed til at opretholde et minimalt brændstofforbrug og røgudvikling. Endvidere sikrer additivet minimal skumdannelse ved tankning, ligesom en meget effektiv rustinhibitor beskytter brændstofsystemet mod korrosion.
Landbrugsdiesel DeLuxe er ikke tilsat biodiesel.
Landbrugsdiesel DeLuxe opfylder den europæiske dieselstandard EN 590.
Fyringsolie DeLuxe er et tyndtflydende produkt med et meget lavt svovlindhold. Fyringsolie DeLuxe er tilsat et askefrit additiv. Det betyder, at produktet kan bruges i alle brændertyper.
Fyringsolie DeLuxe benyttes til såvel indendørs som udendørs olietanke på grund af produktets gode kuldeegenskaber. Fyringsolie DeLuxe anbefales til opvarmning af villaer, beboelsesejendomme, gartnerier, industrianlæg og lignende.
Fyringsolie DeLuxe er tilsat et additiv, som giver følgende fordele:
-Reducerer soddannelse, så der opnås bedst mulig fyringsøkonomi samt mindre forurening
Fyringsolien opfylder kravene i den tyske fyringsolie norm DIN 51603-1, og produktet er tilsat grøn farve ifølge dansk lovgivning
Benzin 98 E5 er en højkvalitetsbenzin, som er tilsat et additiv, der gør, at motoren renses og holdes ren på indsugningssiden, dvs. manifold, karburator, indsprøjtningsdyser og ventiler. Additivet sørger ydermere for god rustbeskyttelse af brændstofsystemet.
Benzin 98 E5’s rensende egenskaber betyder, at forbrændingsprocessen optimeres, og dermed opnås en brændstofbesparelse.
Brændstoffet kan anvendes i benzinmotorer, hvor kravet er, at benzinen skal være blyfri og have et oktantal på min. 92. Brændstoffet er særligt egnet til motorer, som ikke er godkendte til E10-benzin.
Vores Blyfri 98-benzin opfylder kravene til den europæiske standard EN 228.
A/S Skræps Vognmandsforretning af 1927 har hovedsæde i Svendborg, og vi er stolte af vores stærke tilknytning til Fyn og øerne.
Vi har siden 1927 hjulpet lokale virksomheder og privatpersoner med vidt forskellige opgaver inden for vognmandskørsel, udlejning og specialopgaver. Vi bryster os af at være omstillingsparate og fleksible i vores arbejde, hvilket gør at vi altid kan skræddersy den bedste løsning til den enkelte kunde.
Når du bestiller fyrings- og dieselolie hos os, er du derfor altid garanteret en lokal samarbejdspartner, som har forståelse for opgaven og altid arbejder med klare aftaler og fuld gennemsigtighed.
Har du spørgsmål eller ønsker du at få et uforpligtende tilbud på din opgave?
Skriv din besked via formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Du kan også kontakte os direkte via nedenstående email eller telefonnummer:
Cookiepolitik | Persondata | © A/S Skræps Vognmandsforretning af 1927
Cookiepolitik | Persondata | © A/S Skræps Vognmandsforretning