Skræps opkøber Kim Vermø A/S
Mange kender nok de blå, grå og røde kranbiler fra Vognmand Kim Vermø A/S. Gennem de sidste 33 år har vognmandsforretningen været et af Sydfyns oplagte valg når man har skulle bruger kraner, baksning eller maskinflytning til de svære opgaver. Derudover har en stor del af kranbilernes specielopgaver også ført dem til både Sjælland, Jylland, Norge samt Sverige.
Fra den 1. juli 2022 skal man dog søge på Skræps, hvis man vil finde de dygtige kranførere fra Kim Vermø. Efter en periode med et tæt samarbejde mellem de to vognmandsforretninger, er der nemlig givet hånd på et køb af Kim Vermø A/S. Og skønt overtagelsen også sker med et vist vemod, er Kim tilfreds med aftalen: ”Det var det rigtige tidspunkt, og vi fik i fællesskab forhandlet os frem til en god aftale. Vigtigst af alt er jeg overbevist om, at Casper vil passe godt på både medarbejdere og kunder. Vi har den samme tilgang til kvalitet og kundeservice i vores arbejde, så jeg er sikker på det er det rigtige valg, til at føre virksomheden videre” fortæller Kim Vermø.
Kim beholder det gamle telefonnummer
Har du Kims telefonnummer på telefonen, kan du trygt lade nummeret stå. Kim fortsætter nemlig i Skræps og beholder mange af de funktioner, som han udfører i dag. Han kommer til at være ansvarlig krandisponent for storkraner i firmaet, og forstætter derudover i brancheforeningen DTL Fynske vognmænd. Som kunde kommer du derfor ikke til at mærke den store forskel på grund af overtagelsen.
For Vognmand Casper René Eskildsen, er Kims fortsatte engagement i virksomhedens enormt vigtigt; ”Kim er vanvittig dygtig til det han laver og meget vellidt i lokal samfundet – vi er heldige at han fortsætter i Skræps. Det er i det hele taget en enorm tilførsel af dygtige og erfarne medarbejdere vi får med købet, og vi glæder os til det nye kapitel.”
Indtil den officielle overtagelse den 1. juli 2022 vil de to virksomheder være i tæt samarbejde, og sammenkørslen af virksomhederne er allerede i fuld gang.
Har du spørgsmål til den nye konstellation er du meget velkommen til at kontakte os.